Hvorfor vælger de Nordiske lander at være dommer i Icesave sagen?

 

De Nordiske lander vi ikke diskutere Icesave ud fra love og regler. Det vil England og Holland heller ikke. Vi vælger at kaste i denne sag fra os alle de love og regler som vores samfund er baseret på og siger at den her sag drejer sig ikke om love og regler men politik og moral.

Lad os kikke lidt nærmere på politik og moral i den her sag. Her er tre punkter angående politik og moral:

Nummer et så må må man være klar over at i Vest Europas hitstory så har kun en gang fra slutningen af den anden verdenskrig en demokratisk valgt regering været væltet fra magten i en blodig revolution af borgerne. Det var i januar sidste år i Island.

Ingen var dræbt men mange var såret og kvæstet og nogle er delvis invalid efter slagsmålene. Gang ad gang var fleste vinduerne i tinghuset smadret, huset hver dag “malet” med æg, tomater, jogurt og skyr. Døgnet rundt brand ild udenfor tinghuset og nogle forsøg var lavet til at brænde tinghuset.

Det er dens regerings beslutninger de Nordiske lander nu  kræver Islands skal honorere.

Grunden til den revolution var blandt andet at regeringen tog hver eneste krone, dollar og euro og udbetalte til indskydere i banker i Island. Den beslutning at garantere og udbetale disse indlån medførte at den Islandske Central bank gik konkurs med det samme. Der var ikke penge nok til at garantere alle indlån i Island under total bankerot hvor 95% af bankerne gik konkurs. Og der var slet ikke penge til at garantere 100% indlån i et baksystem som var 12 gange større end Islands nationalomsætning. At garantere 100% indlån i det her gigant banksystem var fuldstændig vanvittigt.

Det her var ikke de eneste “vanvittige beslutning” den her regering tog i de 18 måneder hun var ved magten i Island inden kollapset i slutningen af september 2008 og 4 måneder efter kollapset og vi her i Island kæmper konsekvensene af. I den sammenhæng vil jeg påminde at Icesave startede og kørte kun i 22 måneder inden kollapsen i september 2008. Det var i løbet af 22 måneder banken samlede 4 milliarder euro ind på Icesave.

Nu er vi at tale om politik og moral. Hvad gør man i den globale landsby med vanvittige beslutninger taget af en regering som borgerne har i en revolution væltet fra magten? Hvordan var det med de beslutninger Erich Honecker og hans regering i Øst Tyskland tog i de sidste måneder han var ved magt? Var Øst Tyskland tvunget til at honorere alle hans regerings beslutninger? Er det ikke sådan at en nation er ikke bundet af fuldstændig vanvittige beslutninger taget af en regering som var væltet i en revolution?

Jeg vil tro, hvis de Nordiske lander fik de her to sidste spørgsmål på et andet tidspunkt og det drejede sig om en anden sag og et andet land så ville svaret til det første spørgsmål være nej og ja til det senere.

Nummer to så må de Nordiske lander være klar over at diskrimination af indskydere er noget banker og regeringer er og har været i gang med i århundreder. Aldrig mere en nu i nutidens globale bankekrise. Gordon Brown og hans regering er i fuld gang med diverse diskrimination af indskydere. Et eksampel er at Singer & Friedlander i London har et filial på øen Møn i det Irske hav. Alle indskydere i Singer & Friedlander i “England” fik sine penge. Indskyderne i Singer & Friedlander på øen Møn har ikke fået et penny. Samme situation gælder med andre Engelske banker som har filialer på Møn, Jersy og flere øer omkring England. Indskydere på disse øer har ikke fået et penny.

Er moralen og politikken i den globale landsby at Herregårdejeren han kan godt diskriminere men de små bønder som Danmark og Island, det må de ikke?

Nummer tre så oplyser uafhængige institutioner, uafhængige doktorer og uafhængige professorer at med Icesave oveni de andre lån så er der en stor sandsynlighed at Island kommer ud i en betalingsstanse. Nogle af dem siger at Island skulle nu ind i Pariserklubben. De siger at regeringen og IMF undervurderer Islands gæld. Med Icesave har Island ikke en chance. Afhænge af hvem kalkulerer og vurderer dette risiko så vurderes sandsynligheden at den Islandske stat kommer ud i en betalingsstanse at være mellem 10% til 25%.

Den Islandske regering synes det her er helt ok. Vi andre som valgte nej i folkeafstemningen synes det her er ikke ok.

Regeringen tror på de informationer hun modtager fra den Islandske Centralbank. Bortset fra bankdirektøren så sidder stadigvæk i den Islandske Centralbank alle dem som var med til at køre Central banken og alle de andre banker i Island i konkurs. Regeringen tror på informationer fra det Islandske Financetilsyn. Situationen i Financetilsynet er næsten det samme og i Centralbanken, der sidder største delen af de samme personer og var der årene før kradset.Disse to institutioner sammen med nogle par professorer som er dybt ankeret i regeringen siger vi kan godt betale og vi skulle have accepteret Icesave kontrakten.

Vi taler politik og en siden af den her sag er at halvdelen af nuværende regering var del af regering der blev væltet i revolutionen. De har gjort alt til at få den her sag ud af verden og i frost i 7 år og siger: ” Den tid, den sorg”.

Alle dem som deltog i folkeafstemningen, de tror ikke på regeringen i den her sag, de tror ikke på Financetilsynet og de tror ikke på Central banken. De synes det er uforsvarligt at Island påtager sig forpligtelser der medfører at der bliver 10% til 25% sandsynlighed at vi ikke kan betale af vores lån og at Island kommer ud i en betalingsstanse.

Nu snakker vi moral og politik og jeg spørger: Vil den globale landsby at Island påtager sig forpligtelser hvor der er 10% til 25% sandsynlighed Island ikke kan honorere sine forpligtelser?

Borgerne i Island som væltede sin regering i en revolution sidste år og stoppede nuværende regering nu i januar med at 25% af vælgerne underskrev opfordring til den Islandske præsident at sige nej til Icesave, disse borgere har allerede sagt nej til det spørgsmål og sagt at det ikke er forsvarligt at tage den slags change. Det er ikke forsvarligt overfor Island og det er ikke forsvarligt over for den globale landsby.

Borgerne i Island kræver at det må handles frem til en løsning i Icesave, en løsning som Island er klar over at Island kan honorere.

Vores næste naboer i den her globale landsby har besluttet at de skal være dommer i den her sag. Vi sidder her med bondegården halvbrændt og fiskebåden uden benzin efter at “Bjørnebanden” gik her forbi og I kræver vi underskriver en kontrakt med Herregårdejeren, en kontrakt vi ved der er stor sandsynlighed vi ikke kan honorere, I kræver kontrakten underskrevet inden I kommer og låner os tømmer til at reparere bondegården og benzin til båden.

Og det er ikke sådan de Nordiske lander er. Hvis nogen mangler hjælpende hånd så er de Nordiske lander der. Det ved alle her i Island. Derfor har vi så svært med at forstå jeres holdning nu.

Efter folkeafstemningen har regeringen besluttet at forsætte handlingerne med England og Holland. Disse forhandlinger må være meget mere besværlige for Island under den pres at de Nordiske lander har valgt at stoppe IMF programmet i Island og sætte det på is til Island underskriver.

Vi taler nu politik og moral og jeg spørger hvorfor vælger de Nordiske lander overhoved at tage stilling i den her sag?

Hvorfor vælger de Nordiske lander at være dommer i den her sag og hjælp med at lægge forpligtelser på Island hvor der er 10% til 25% charge at Island kommer i betalingsstanse?

Hvorfor er Island ikke tilladt at handle den her sag kun med England og Holland? I England bor der 51 million og i Holland 16 millioner. Vi er 317.000. Vi synes det her er en “fair game” som den er men det bliver den ikke hvis de Nordiske lander også deltager på den anden side.

Billede: Spadserestigen op Esja på vintersolhverv.